Frivillige

Her er der plads til ALLE. Og det mener vi! Vi har hold til de alleryngste familiemedlemmer, til dem der elsker at danse/træne/løbe og til vores seniorer som kombinerer det sociale og bevægelse på én gang. I en by hvor indbyggerantallet stiger løbende skal der flere hænder til, og som frivillig i Hørning PULS har alle noget de kan bidrage med.

Det er takket være alle vores fantastiske frivillige at Hørning PULS er i stand til at kunne tilbyde så mange sjove og spændende træningstilbud. Uden de frivillige havde vi ikke kunne tilbyde børnegymnastikhold, yoga, styrketræning, indoor cykling, klovneløb, fastelavnsfest, julehygge mv. Derfor er det så vigtig for os at man som frivillig i Hørning PULS trives, føler at man bidrager med noget og ikke mindst har det sjovt!

Kom og være med, det er ganske få krav til dig:

    • Du skal minimum være 11 år
    • Ingen tidligere erfaring kræves, men super hvis du har det
    • Vi søger personer der er glade, positive, har masser af energi og synes om at være en del af et fælleskab

Kunne du tænke dig at høre mere om hvad det betyder at være frivillig i Hørning PULS? Send os en mail, så vil vi svare tilbage snarest mulig – vi vil elske at høre fra dig!